BEMÆRK: Disse vilkår og betingelser er udarbejdet på dansk. Oversættelser til andre sprog er automatisk oversat og stilles kun til rådighed for nemheds skyld. Ved uoverensstemmelser eller modstrid mellem en oversat version og den originale danske version har den danske version forrang.
Vilkår og betingelser for udlejer ved anvendelse af Keyhole Guarantee
Den korte version
Med Keyhole garantiløsningen kan udlejer tilbyde lejere at flytte ind uden at skulle betale depositum og forudbetalt leje kontant.
En Keyhole garanti forudsætter at lejer kan bestå Keyholes kreditværdighedsvurdering og gennemfører oprettelse hos Keyhole.
Efter Lejers oprettelse hos Keyhole modtager udlejer en uigenkaldelig anfordringsgaranti der beløbsmæssigt matcher depositum og forudbetalt leje.
Når lejer fraflytter, indsendes fraflytningsopgørelse til Keyhole, hvorefter fraflytningsopgørelsen udbetales indenfor 10 hverdage. Dette uanset om der er indsigelser eller ej. Er der indsigelse skal udlejer løse denne, således Keyhole har et gyldigt krav mod lejer.
1. Keyhole Garanti
1.1. Garantien kan anvendes på private beboelseslejemål i Danmark.
1.2. Garantien formidles af Keyhole og udstedes af Keyholes finansielle partner på foranledning af Lejer overfor Udlejer.
Finansiel partner:
Nordic Guarantee, filial af Nordic Guarantee Försäkringsaktiebolag, Sverige
Havnegade 39
1058 København K
CVR: 30 58 30 27
Den finansielle partner står under den Svenska Finansinspektionens (FI’s) tilsyn og har godkendelse (koncession) til at drive forsikringsvirksomhed inden for forsikringsklasserne 15 og 9. For fuldstændig information se Företagsregistret hos FI.
1.3. Garantien er underopdelt i to garantier:
a. Garanti for depositum
b. Garanti for forudbetalt leje
Samlet set dækker garantierne op til 6 måneders husleje.
1.4. Ved Garanti vedrørende depositum modtager udlejer en Garanti der beløbsmæssigt svarer op til 3 måneders husleje jf. Lejelovens §59.
Garantien tjener som sikkerhed for Lejers eventuelle manglende betaling af fraflytningsomkostninger og husleje jf. lejelovens bestemmelser herom.
1.5. Ved Garanti vedrørende forudbetalt leje modtager udlejer en Garanti der beløbsmæssig svarer op til 3 måneders husleje jf. Lejelovens §59.
Garantien tjener som sikkerhed for Lejers eventuelle manglende betaling af husleje i de sidste op til tre måneder af lejeperioden jf. lejelovens bestemmelser herom.
1.6. For Garanti vedrørende forudbetalt leje, I forbindelse med lejemålets opsigelse, fortsætter Lejer med at betale leje til Udlejer, også i de sidste op til tre måneder.
1.7. Som bilag A til nærværende betingelser vedlægges garanti vedrørende depositum og forudbetalt leje med tilhørende vilkår.
2. Udstedelse af garanti
2.1. Udstedelse af garanti forudsætter at:
a. Udlejer inviterer lejer under forudsætning af lejers informerede samtykke om Keyholes indsamling af oplysninger om lejerens navn, adresse, email, telefon og cpr-nummer.
b. Lejer har bestået Keyholes kreditværdighedsvurdering som foretages ved oprettelse og inkluderer kredittjek samt bekræftelse af dansk statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse.
c. Lejer har accepteret Keyholes betingelser og godkendt reservation af oprettelsesgebyr samt opsat månedlig præmiebetaling på en af Keyholes tilgængelige betalingsmetoder.
d. Udlejer har indsendt underskrevet lejekontrakt indeholdende de i Bilag B oplistede §11 vilkår.
2.2. Ekstra vilkår, hvis Keyhole Garanti tilbydes eksisterende Lejere der allerede har indbetalt kontant depositum og eventuelt forudbetalt leje:
a. Lejekontrakten maksimalt være indgået 12 måneder forinden udstedelse af garanti.
b. Udlejer skal fremsende bekræftelse til Keyhole på gennemført tilbagebetaling af indbetalt kontant depositum og eventuelt forudbetalt leje til Lejer.
3. Anvendelse af garanti
3.1. For at rejse krav på Garantien skal følgende indsendes:
a. Underskrevet fraflytningsrapport.
b. Fraflytningsopgørelse.
c. Eventuelle bilag
3.2. Til dækning af Lejers eventuelle efterbetalinger af forbrugsopgørelser, opretholdes Garantien. Eventuelle krav vedr. efterbetalinger af forbrugsopgørelser skal indsendes til Keyhole hurtigst muligt, og maksimalt 18 måneder efter udflytningsdato.
3.3. Krav udbetales senest 10 bankdage efter indsendelse.
4. Indsigelse mod krav
4.1. Garantistiller udbetaler på anfordring krav til Udlejer, uanset at Lejer måtte anfægte kravet.
4.2. I tilfælde af indsigelse fra Lejer mod indsendt krav, er Udlejer forpligtet til at løse alle tvister mellem Lejer og Udlejer, uanset at Udlejer har modtaget betaling via den stillede garanti. Underskrevet afgørelse af indsigelse skal indsendes til Keyhole hurtigst muligt.
4.3. Keyhole anses i forholdet mellem Udlejer og Lejer som uvildig 3. part, og er bundet af afgørelsen mellem Udlejer og Lejer.
4.4. Opnår Lejer medhold i en eventuel tvist med Udlejer, tilbagebetales eventuelt Beløb, der er udbetalt for meget.
5. Ophør af garanti
5.1. En garanti bortfalder til fulde og helt, når enten:
a. Aftaleforholdet mellem Lejer og Udlejer er ophørt og opgjort, og Udlejer ikke længere i henhold til Lejeloven kan tilbageholde Lejers depositum.
b. Ved Lejers indbetaling af kontant depositum/forudbetalt leje til Udlejer.
5.2. Ved Lejers misligholdelse af sine forpligtelser over for Keyhole og/eller Garantistiller, herunder manglende betaling af præmier og gebyrer behandles Lejers misligholdelse af sine forpligtigelser over for Keyhole som et særskilt forhold, uden nogen påvirkning for Udlejer.
5.3. Keyhole kan forlange garantisummen betalt af Lejer til brug for Keyholes betaling af kontant depositum/forudbetalt leje til Udlejer. Således søger Keyhole i forbindelse med Lejers misligholdelse hurtigst muligt for at bringe garantien til ophør ved kontant betaling af depositum/forudbetalt leje til Udlejer.
6. Andre bestemmelser
6.1. Sælges en eller flere af Ejendomsselskabets ejendomme, overdrages alle dertilhørende garantier udstedt af Keyhole til Ejendomsselskabet til den nye juridiske ejer.
6.2. Parterne skal søge alle konflikter, der måtte opstå i forbindelse med deres samarbejde, løst ved forhandling. En part kan dog til enhver tid tage retsskridt mod den anden part, hvad enten det sker sideløbende med eller efter en forhandling. Aftalen er underlagt dansk ret.
7. Bilag
7.1. Bilag A: Samlet Garanti vedrørende depositum og forudbetalt leje
7.2. Bilag B: Keyhole vilkår til §11 i lejekontrakt
BILAG A:
Garanti vedr. depositum og forudbetalt leje
Garantinummer:
Udskriftsdato:
På foranledning af [lejer] (herefter ”Lejer”) indestår Nordic Guarantee herved overfor [Udlejer] (herefter ”Udlejer”) som garant for betaling af
Depositum:
Forudbetalt leje: XX.XXX
XX.XXX kr.
kr.
til sikkerhed for opfyldelse af:
a. Lejers forpligtelser i forbindelse med fraflytning af lejemålet [Adresse] i henhold til Lejelovens § 34, for kr. XX.XXX svarende til det depositum, som fremgår af lejeaftale mellem Lejer og Udlejer (Nordic Guarantee Garantinummer: XXXXXXX), og
b. Lejers forpligtelser i forbindelse med betaling af forudbetalt leje vedrørende lejemålet [Adresse], for kr. XX.XXX svarende til [X] måneders leje, jævnfør bestemmelserne i lejeaftale mellem Lejer og Udlejer om forudbetalt leje (Nordic Guarantee Garantinummer: XXXXXXX).
Garantien er en uigenkaldelig anfordringsgaranti.
For så vidt angår den del af garantien der vedrører Lejers forpligtelser i forbindelse med fraflytning i henhold til Lejelovens § 34, er udbetaling dog betinget af, at Udlejer dokumenterer, at der er udarbejdet en fraflytningsrapport, jf. Lejelovens § 98, en fraflytningsopgørelse med tilhørende bilag, samt at Lejer trods påkrav ikke har betalt det krævede beløb. Hvis Udlejer ønsker garantien udbetalt, skal dette meddeles til Nordic Guarantee, og Keyhole, hvilket skal ske via Keyholes App eller hjemmeside. Nordic Guarantee udbetaler beløbet senest 10 hverdage herefter.
For så vidt angår den del af garantien, der vedrører Lejers forpligtelser i forbindelse med betaling af forudbetalt leje, er udbetaling dog betinget af, at datoen for betaling af den aktuelle måneds husleje er overskredet jf. Lejeloven og lejekontrakten. Hvis Udlejer ønsker garantien udbetalt, skal dette meddeles til Nordic Guarantee, Lejer og Keyhole, hvilket skal ske via Keyholes App eller hjemmeside. Nordic Guarantee udbetaler beløbet senest 10 hverdage herefter.
For garantien er nedenstående vilkår gældende.
Betingelser for garantien
1. Udstedelse af garanti
Garantien er udstedt af Nordic Guarantee, der er Keyholes finansielle partner. De rettigheder, der tilkommer Keyhole i henhold til nærværende betingelser, kan ligeledes påberåbes af Nordic Guarantee.
2. Ændring af garantisum
Såfremt Udlejer i henhold til Lejelovens og lejekontraktens bestemmelser i forhold til Lejer er berettiget til at opkræve yderligere depositum, kan Udlejer anmode om, at garantisummen ændres således, at den modsvarer det forhøjede depositum.
Tilsvarende kan Keyhole/Nordic Guarantee nedsætte garantisummen, såfremt Lejer i henhold til Lejelovens og/eller lejekontraktens bestemmelser er berettiget til at kræve depositum nedsat.
I disse tilfælde udsteder Nordic Guarantee en ny garanti.
3. Ophør
Garantien bortfalder til fulde og helt, når enten:
- Aftaleforholdet mellem Lejer og Udlejer er ophørt og opgjort, og Udlejer ikke længere i henhold til Lejeloven kan tilbageholde Lejers depositum.
- Lejer indbetaler kontant depositum/forudbetalt leje til Udlejer.
4. Adskillelse af beløb
Garantien består af to dele, a. og b., som angivet ovenfor. For den del af garantibeløbet, der vedrører pkt. a., kan udbetaling alene finde sted, når udbetaling vedrører Lejers forpligtelser i forbindelse med fraflytning af lejemålet i henhold til Lejelovens § 59.
På samme måde kan der for den del af garantibeløbet, der vedrører pkt. b., alene finde udbetaling sted, når udbetalingen vedrører Lejers forpligtelser i forbindelse med betaling af forudbetalt leje.
I forbindelse med lejemålets opsigelse fortsætter Lejer med at betale leje til Udlejer i de sidste tre (3) måneder.
5. Tvister/Lovvalg
Alle tvister mellem Udlejer og Keyhole/Nordic Guarantee skal afgøres efter dansk ret ved de almindelige danske domstole.
BILAG B:
Keyhole vilkår til §11 i lejekontrakt
Vilkår vedr. Keyhole til §11 kan enten indsættes direkte i lejekontrakten, eller vedlægges som tillæg.
Vedlægges tekst som tillæg til §11, skal denne vedlægges lejekontrakten ved underskrift, så der ikke hersker tvivl om at lejer har modtaget det ved underskrift. Det anbefales hertil, at tillægget ligeledes underskrives separat.
Hertil kan følgende anvendes som tekst i §11 for at integrere Keyhole §11 tekst som et tillæg:
Tekst der integrerer Keyhole §11 vilkår som tillæg
Ad) § 4 Depositum og forudbetalt leje.
Lejer har valgt at gøre brug af Keyholes garantikoncept vedrørende [depositum / forudbetalt leje / depositum og forudbetalt leje], således at lejer ikke indbetaler kontant [depositum / forudbetalt leje / depositum og forudbetalt leje]. Der henvises derfor til § 11-tillægget benævnt ”Fravigelse som følge af garantikoncept fra Keyhole vedr. [depositum / forudbetalt leje / depositum og forudbetalt leje]”, der indgår som en integreret del af lejekontraktens § 11, og vilkårene heri anses for fremhævet for lejeren, idet vilkårene kan pålægge lejeren større forpligtelser eller mindre rettigheder end angivet i loven og lejekontrakten.
[depositum / forudbetalt leje / depositum og forudbetalt leje] = Der skal laves tre forskellige varianter afhængigt af, hvad lejeren har accepteret enten 1)depositum eller 2)forudbetalt leje eller 3)depositum og forudbetalt leje
Keyhole §11 vilkår
OBS: Anvendes Keyhole kun på depositum, kan afsnit vedr. forudbetalt leje udelades.
Ad § 4 Depositum.
Det er i lejekontraktens § 4 aftalt, at lejer indbetaler et kontant depositum svarende til 3 måneders husleje til udlejer til sikkerhed for lejers forpligtelser i lejeforholdet. Lejer har valgt at gøre brug af Keyholes garantikoncept, og Udlejer accepterer, at det kontante depositum erstattes af en garanti stillet af Keyhole i henhold til Keyholes garantikoncept.
Lejer er forpligtet til at sikre, at garantien stedse er gyldig og gældende, herunder ved at betale de af Keyhole opkrævede gebyrer og præmier, da manglende betaling til Keyhole anses for væsentlig og ophævebegrundende misligholdelse af garantien. Iværksætter Keyhole procedure for at bringe garantien til ophør ved at forlange garantisummen betalt af Lejer til brug for Keyholes betaling af kontant depositum/forudbetalt leje til Udlejer. Således søger Keyhole i forbindelse med Lejers misligholdelse hurtigst muligt for at bringe garantien til ophør ved kontant betaling af depositum/forudbetalt leje til Udlejer.
Ad § 4 Forudbetalt leje
Det er i lejekontraktens § 4 aftalt, at lejer indbetaler 3 måneders forudbetalt husleje til udlejer, der kan modregnes i lejers betaling af de sidste 3 måneders husleje. Lejer har valgt at gøre brug af Keyholes garantikoncept, og Udlejer accepterer, at den forudbetalte husleje erstattes af en garanti stillet af Keyhole i henhold til Keyholes garantikoncept.
Lejer er forpligtet til at sikre, at garantien stedse er gyldig og gældende, herunder ved at betale de af Keyhole opkrævede gebyrer og præmier, da manglende betaling til Keyhole anses for væsentlig og ophævebegrundende misligholdelse af garantien. Iværksætter Keyhole procedure for at bringe garantien til ophør ved at forlange garantisummen betalt af Lejer til brug for Keyholes betaling af kontant depositum/forudbetalt leje til Udlejer. Således søger Keyhole i forbindelse med Lejers misligholdelse hurtigst muligt for at bringe garantien til ophør ved kontant betaling af depositum/forudbetalt leje til Udlejer.
Da garantien for forudbetalt husleje alene er til sikkerhed for lejers betaling af husleje i de sidste tre måneder, skal lejer fortsat betale husleje til udlejer i de sidste tre måneder, og Keyholes garanti over for udlejer nedskrives i takt med at lejer betaler husleje. Lejer skal således betale husleje i hele lejeperioden, uanset at der er stillet garanti for de sidste tre måneders husleje.
Ad) Fraflytning
Ved lejemålets ophør gennemføres der fraflytningssyn, og udlejer udarbejder fraflytningsrapport i overensstemmelse med lejeloven § 98. I fraflytningsrapporten anføres mangler ved det lejede, som skal istandsættes for lejers regning.
Snarest efter udarbejdelsen af fraflytningsrapporten iværksættes istandsættelsesarbejderne, og udlejer sender herefter via Keyholes koncept en fraflytningsopgørelse med fraflytningskravet til lejer vedlagt dokumentation for kravet.
Fraflytningskravet håndteres og meddeles til lejer via Keyholes koncept, og såfremt lejer ikke kan acceptere de af udlejer opkrævede istandsættelsesomkostninger, opfordres lejer hermed til straks og inden 2 uger fra modtagelsen via Keyholes koncept fremsætte indsigelse, ellers vil udlejer anse fraflytningskravet som accepteret af lejer.
Fremkommer lejer med indsigelse eller betaler lejer ikke fraflytningskravet til udlejer, indbringer udlejer kravet for Huslejenævnet og eventuelt domstolene for at få fastslået fraflytningskravet, og udlejer er berettiget til at trække på garantien stillet af Keyhole for lejers forpligtelser. Keyhole er herefter berettiget til at gøre kravet gældende mod lejer i henhold til den mellem Keyhole og lejer indgåede aftale. Keyhole kan dog ikke gøre et større krav gældende mod lejer, end hvad udlejer får medhold i hos Huslejenævnet eller domstolene.
Såfremt istandsættelsesomkostningerne overstiger garantien stillet af Keyhole, kan udlejer rette yderligere krav direkte mod lejer.